VELKOMMEN TIL
GULDBORGSUND-BIBLIOTEKERNES ARRANGEMENTER
for voksne i foråret 2012
Du kan gå på flotte udstillinger og til forrygende koncerter
på dit bibliotek. Du kan deltage i debat- og forfatteraftener,
og du kan gå både i bogcafé og i strikkecafé.
Guldborgsund-bibliotekernes slogan er ”Mere end du tror”, og vi er glade for at kunne invitere dig til at være med til at opleve det.
Vi glæder os til at se dig!
Husk at hente/bestille billetter.
Se under det enkelte arrangement, hvad prisen er, og hvor
billetterne kan købes/hentes. Købte billetter refunderes ikke.
BEMÆRK : Til arrangementer på Hovedbiblioteket i Salen, Rosenvænget 17, Nykøbing F, er der kun adgang via trappe.
Folderen kan hentes på biblioteket - og du kan se alle arrangementer her:
FEBRUAR

Min kone er skidesur”
TIRSDAG DEN 21. FEBRUAR KL. 19.00
på HOVEDBIBLIOTEKET / SALEN
Foredag v/ mandecoach Jørgen Juul Jensen.
Han stiller skarpt på de klassiske mandefælder og har
taget sin sure kone Vibeke Drevsen Bach, med.
Kender du fornemmelsen af at føle dig ombord på en
skude, hvor din kone er kaptajn? Du selv er blot en
dæksdreng, som kan angribes, irettesættes, styres og
kontrolleres under dække af, at kaptajnen ved bedst? I
så fald er du ikke ene! Masser af mænd udfordres hver
dag og har svært ved at holde fast i roret, sætte kursen
og blive medkaptajn. Ofte trækker de sig for at få ”fred”.

Aftenens foredragsholder har de sidste 7 år haft coachingsamtaler
med mænd og leverede selvcoachingøvelserne
til DR2’s udsendelsesrække ”Min kone er skidesur”.
Han stiller skarpt på de klassiske mandefælder,
udfordringer og dilemmaer og har i aftenens anledning
taget sin ”sure” kone med.
Sammen giver de eksempler
på, hvordan man gennem styrkende dialoger kan dele
kaptajnrollen og nære kærligheds- og familieforholdet.
Også i tider hvor det kunne gå helt galt og føre til skilsmisse.
Kom alene, tag en ven eller din kone med til foredraget!
ENTRÉ: 50,- kr.
Se mere på www.jjjcoaching.dk og
www.mandecoach.dk.
Billetter kan købes i skranken på Hovedbiblioteket eller
bestilles på telefon 5473 1600 fra tirsdag den 7. februar
kl. 10.00. Bestilte billetter skal være afhentet og betalt senest fredag den 17. februar.

Kulturaften med etniske indslag
TORSDAG DEN 23. FEBRUAR 2012 KL. 19.00
på HOVEDBIBLIOTEKET / SALEN
Kom og få en oplevelse ud over det sædvanlige!
Bebey Anderson Manbang, født i Cameroun, nu bosat i Mali, spiller akustisk guitar med en blanding af gospel, jazz, afro og blues tilsat klassiske elementer, og der vil være danseshow med filipinsk stokkedans.
Aftenen vil byde på andre overraskelser, og smagsprøver
på kager og te fra bl.a. Tyrkiet og Marokko.
ENTRÉ: 20,- kr.
Arrangementet afholdes i et samarbejde med Restart
Lindholm, Flerkulturelt Center (Frivilliggruppen Guldborgsund)
og Guldborgsund Sprog- og Integrationscenter.
Gratis billetter kan afhentes i skranken på Hovedbiblioteket
eller bestilles på telefon 5473 1600 fra torsdag den 9. februar kl. 10.00.

BRUNCH OG BOGCAFÉ
SØNDAG 26. FEBRUAR KL. 11.00
på HOVEDBIBLIOTEKET / TIDSRUMMET
Kom og bliv inspireret til din forårslæsning, mens du
spiser dig mæt i en lækker brunch.
Dorte Tissot Hansen,
Anne Tove Haugbølle og Ulla Kardel fra Guldborgsundbibliotekerne vil fortælle om nye bøger.
ENTRÉ: 75,- kr.
Billetter kan købes i skranken på Hovedbiblioteket eller
bestilles på telefon 5473 1600 fra mandag den 30. januar
kl. 10.00 til og med torsdag den 16. februar.

STRIKKECAFÉ
TIRSDAG DEN 28. FEBRUAR KL. 14.30 - 16.30
på Væggerløse Bibliotek
Har du lyst til at deltage i strikkecaféen, der bestyres af
Malene Møller, som er uddannet håndarbejdslærer? Alle
er velkomne, også selvom du ikke har deltaget før!
Tag dit strikketøj og opskrifter med - eller bliv inspireret
af bøger på bibliotekets håndarbejdshylde. Begyndere
vil kunne få hjælp til at komme i gang med noget enkelt
hækle- eller strikketøj.
Du er også velkommen til bare at møde op for at se, om det er noget for dig. Det er gratis at deltage og tilmelding
er ikke nødvendig.
Biblioteket byder på kaffe og te.

Kom i gang med Guldborgsund-bibliotekernes
hjemmeside
ONSDAG DEN 29. FEBRUAR KL. 14.00 - 15.30
på SAKSKØBING BIBLIOTEK
På kurset kan du lære at finde og bestille materialer i biblioteksbasen. Du vil også kunne se din lånerstatus, forny dine lån og se dine reserveringer. Der vil desuden være mulighed for at se på nogle af hjemmesidens mange andre tilbud.
FRI ENTRÉ
Billetter kan afhentes på Sakskøbing Bibliotek eller
bestilles på telefon 5473 1720 fra torsdag den 9. februar kl. 14.00.

Malerier af Bent Christiansen på NYSTED BIBLIOTEK
Bent Christiansen maler med olie, akvarel og pastelkridt.
Han bevæger sig fra det naturalistiske over det kubistiske til det abstrakte, og han fornyer sig fortsat.
Han maler trods sine 83 år stadig, han kan simpelthen ikke lade være! Bent Christiansen er uddannet på Kunstakademiet i Buenos Aires i tegning, maling og skulptur.
Samtidig udstilles nogle abstrakte billeder af Christiansens svigersøn Mario Weppler, Buenos Aires.
Han er født i 1928 af danske forældre, som var udvandret til Argentina i 1920. 9 år gammel blev han i foråret 1938 sendt med en fragtdamper til København for at gå i skole et par år. Han skulle bo hos en faster og onkel.
Da 2. verdenskrig brød ud i 1939, var det ikke muligt for ham at vende tilbage til sin familie i Argentina. Han gjorde sin skolegang færdig og blev uddannet som stenhugger med svendebrev, sølvmedalje og udmærkelse!
Hans farmor, som var født Cecilie Brædder, stammer i øvrigt fra Nysted og hans farfar Rasmus Christiansen stammer fra Strandhusene ved Oreby Slot. Disse steder besøgte han nogle gange, da han var dreng og teenager!

Malerier af Dina Black på SAKSKØBING BIBLIOTEK
16. JANUAR - 29. FEBRUAR
Kom og se Dina boltre sig i glædens farveunivers. Billederne sprudler af glæde og livslyst, og du bliver
bombarderet af sprælske og glade farver med ”PANG” i. Farverne stråler dig i møde.
Dina maler med hjertet og leger med farver og former, som barnet gør. Naivt og spontant springer hun ud i det spændende farvehav og svømmer rundt som havfruen
blandt alle de farvestrålende og fortryllende fisk.
Se mere på www.dina-black.dk

Malerier af Birgitte Lygum på STUBBEKØBING BIBLIOTEK
Birgitte Lygum har malet i 8 år. Inspirationen er naturen,
hvor lyset og farvespillet fanger opmærksomheden.
Malerierne er farverige og malet med olie på lærred.
Under processen får malerierne tit deres eget liv, og det
meditative træder frem.
Se mere på www.galleri-bly.dk
MARTS

KONCERT med trioen Kresten Osgood,
Søren Kjærgaard og Hugo Rasmussen
TIRSDAG DEN 6. MARTS KL. 19.30 på HOVEDBIBLIOTEKET / SALEN
Denne trio der består af de to fætre Kresten Osgood og Søren Kjærgaard og baslegenden Hugo Rasmussen, har i en årrække fortolket musik af jazzpianister med rødder i både den amerikanske jazztradition og de afrikanske forfædre.

Dem de fortolker er bl.a. sydafrikanske Dollar Band og amerikanske Randy Weston, men omdrejningspunktet har været Duke Ellington. Det Ellington’ske repertoire er både kendte og ukendte perler, poetiske stykker, dansende rytmer og swing med stærke tråde til gospel og blues.

Den 33-årige pianist Søren Kjærgaard er blandt sin generations
væsentligste pianister. Han har turneret i hele verden og udgivet
otte cd'er i eget navn, og han har fået rosende omtale i dansk og international presse.
Hugo Rasmussen er en institution i dansk musik. Med sin
smittende musikalitet og personlighed har han i en menneskealder
stået bag en uoverskuelig mængde kunstnere:
Ben Webster, Dexter Gordon, Coleman Hawkins,
Cornelis Vreeswijk og Dollar Band for bare at nævne
nogle få.
Kresten Osgood har i de seneste ti år været
alle vegne, og han har fået stor anerkendelse for sit
unikke og energiske spil. Det seneste opus i en række
spændende pladeudgivelser har han produceret i samarbejde
med sin mentor, jazztrommeslageren Ed Thigpen
Søren Kjærgaard: Piano
Hugo Rasmussen: Kontrabas
Kresten Osgood: Trommer
ENTRÉ: 50,- kr.
Billetter kan købes i skranken på Hovedbiblioteket eller
bestilles på telefon 5473 1600 fra tirsdag den 21.
februar kl. 10.00. Bestilte billetter skal være afhentet og betalt senest fredag den 2. marts.

”Marie Grubbe”
Foredrag v/ Jutta Bojsen-Møller, lektor ved Katedralskolen i Nykøbing F
TORSDAG DEN 8. MARTS KL. 19 på HOVEDBIBLIOTEKET / TIDSRUMMET
Kom og hør om adelskvinden fra 1600-tallet, der blev
født ind i samfundets top, men endte som færgekone
ved Grønsund.
Marie Grubbe fik et meget dramatisk liv og fascinerer os
stadigvæk. Det skyldes ikke mindst, at mange digtere
har fortolket hendes skæbne i deres fortællinger.
Foredraget tager udgangspunkt i en fortælling om den
historiske Marie Grubbe, om hendes ægteskab med
Christian IV’s søn Ulrik Frederik Gyldenløve, og hvordan det siden gik hende.
Herefter præsenteres de litterære fortolkninger af hendes skæbne, fiktive værker som hver
især er præget af den tid, de er skrevet i.
Se mere på www.jutta.dk
Foredraget afholdes i samarbejde med Folkeuniversitetet i Nykøbing F.
FRI ENTRÉ
Billetter kan afhentes i skranken på Hovedbiblioteket
eller bestilles på telefon 5473 1600 fra torsdag den 23. februar kl. 10.00.

Fra Danmark til Indien på cykel”
v/ Robert Senftleben
TIRSDAG DEN 13. MARTS KL. 19.30
på HOVEDBIBLIOTEKET / SALEN
Kom og hør cykelentusiasten Robert Senftleben fortælle
om sine tanker og oplevelser fra sin 12.000 km lange
cykeltur igennem 16 lande på 23 måneder.
Robert var kun 21 år, da han tog på sin fantastiske tur gennem Tyskland, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Kroatien, Serbien, Makedonien, Grækenland, Tyrkiet, Syrien, Libanon og Jordan.
Undervejs på turen havde Robert et fire-måneders ophold i Syriens hovedstad Damaskus, hvor han studerede arabisk og fordybede sig i islam. Hans ønske var at blive bedre rustet til sin videre færden i den arabiske verden.
Det viste sig imidlertid at være helt unødvendigt, da det
arabiske folk var det mest gæstfrie og kærlige folk, han mødte på hele turen.
Hør om en ekstraordinær præstation med mange spændende
oplevelser og møder med usædvanlige mennesker.
Foredraget understøttes af et powerpoint-show med billeder, lydfiler og musik.
Se mere på www.robertoglykkebybike.dk
ENTRÉ: 30,- kr.
Billetter kan købes i skranken på Hovedbiblioteket eller
bestilles på telefon 5473 1600 fra tirsdag den 28.
februar kl. 10.00. Bestilte billetter skal være afhentet og betalt senest fredag den 9. marts.

”Mit liv med strik” v/ Vivian Høxbro
ONSDAG DEN 14. MARTS KL. 19.00
på VÆGGERLØSE BIBLIOTEK
En aften med masser af inspiration til alle strikinteresserede!
Vivian Høxbro, der ikke kun er en kendt strikkedesigner her i Danmark, men også i lande som f.eks. USA og Japan, fortæller om sit liv med strik og design, garn og farver, om hvor idéerne kommer fra, sjove teknikker og meget andet.
Vivian Høxbro medbringer masser af billeder og mange
modeller, så alle kan se, føle og røre.
Biblioteket byder på kaffe, te og kage.
ENTRÉ: 30,- kr.
Billetter kan købes på Væggerløse Bibliotek eller bestilles
på telefon 5473 1692 fra torsdag den 23. februar
kl. 13.00. Bestilte billetter skal være afhentet og betalt senest fredag den 9. marts.

FORFATTERAFTEN med Keld Broksø
”Blodig kamp om olie”
TIRSDAG DEN 20. MARTS KL. 19.30
på HOVEDBIBLIOTEKET / SALEN
Da journalist og forfatter Keld Broksø skrev thrilleren”Pengemuren”, var Aserbajdsjan ukendt - men så vandt
landet Melodi Grand Prix og står for begivenheden her
i år. Keld Broksø fortæller nu en helt anden historie om
et magtspil om landets olie, og et blodigt spind på tværs
af Europa gennem Norge, Danmark, Polen, Tyrkiet og Aserbajdsjan.
Keld Broksøs ”Pengemuren” handler om en dansk olieekspert og forretningsmand og hans familie, som kommer i klemme mellem store magters pengeinteresser,
der trækker et blodigt spor tværs gennem Europa.
”Pengemuren” er også en spændingsroman om blandt
andet Aserbajdsjan,
som viser bagsiden ved gigantiske oliehandler
på tværs af Europa og Kaukasus.
Romanen er en historie om grådighed, løgn, lidenskab og kærlighed - og manglen på samme.
Men som journalist har Keld Broksø skrevet sin thriller på baggrund af rejser og grundig research.
”Jeg er meget spændt på, om det diktatoriske, bundkorrupte
land med enorme olierigdomme, kriminalitet og
armod kan holde facaden, når der skal vises glamour her
i 2012 i Baku,” siger Keld Broksø om nogle af de store
modsætninger i historien.
Foredraget er ledsaget af billeder, humor og indsigt, men man behøver ikke at have læst bogen eller kende til emnet på forhånd. Det er den gode historie, der bærer både bogen og foredraget. Se mere på www.pengemuren.dk
Billetter kan købes i skranken på Hovedbiblioteket eller bestilles på telefon 5473 1600 fra tirsdag den 6. marts kl. 10.00. Bestilte billetter skal være afhentet og betalt senest fredag den 16. marts.

STRIKKECAFÉ
TIRSDAG DEN 27. MARTS KL. 14.30 - 16.30
på Væggerløse Bibliotek
Har du lyst til at deltage i strikkecaféen, der bestyres af
Malene Møller, som er uddannet håndarbejdslærer? Alle
er velkomne, også selvom du ikke har deltaget før!
Tag dit strikketøj og opskrifter med - eller bliv inspireret
af bøger på bibliotekets håndarbejdshylde. Begyndere
vil kunne få hjælp til at komme i gang med noget enkelt
hækle- eller strikketøj.
Du er også velkommen til bare at møde op for at se, om det er noget for dig. Det er gratis at deltage og tilmelding
er ikke nødvendig.
Biblioteket byder på kaffe og te.

Malerier af Hamid Goftari
på STUBBEKØBING BIBLIOTEK
Hamid Goftari er 45 år gammel og kommer fra Iran.
Hamid er politisk flygtning og kom til Danmark i 2005. Siden 2006 har han boet på Falster.
Fra Hamid var 20 til 22 år gik han på kunstskole i Iran, hvor han arbejdede med at male, tegne og lave skulpturer. Hamid forholder sig til samfundsmæssige forhold i sine motiver, hvilket han også gjorde i Iran. Det medførte, at han blev smidt ud fra kunstskolen ét år før, han kunne nå at afslutte uddannelsen.
Efter kunstskolen arbejdede han sammen med sin bror,
som havde et galleri i Iran. De to har den samme tilgang
til kunst og arbejdede sammen i 5 år. På grund af broderens
politiske engagement måtte galleriet lukke, og
Hamid arbejdede herefter i 10 år på en virksomhed, som
fremstillede ”skulpturer” af menneskekroppe (organer,
skeletter, torsoer mv.) til undervisningsbrug i skoler og på uddannelsessteder.

FOTOUDSTILLING af Hanne Hauberg
på Nysted Bibliotek
Hanne Hauberg har fotograferet siden hun var barn, men begyndte i en moden alder at se motiver ledsaget af en titel - ofte fra den danske sangskat.
Motiverne kredser om at skildre det smukke og skulpturelle i naturen, samt de positive sider af livet. Herfra er ideen om at fremstille fotokalendere kommet, og det er fra disse de udstillede fotos kommer.
Foto: ”Dufter dig i møde”

Malerier af Lone Rugård og Niels Davernum
på SAKSKØBING BIBLIOTEK 1. MARTS - 14. APRIL 2012
Lone Rugårds og Niels Davernums daglige liv er et liv
med kunst. Hver dag arbejder de i deres galleri og
værksted - Kunsthundens Galleri i Sakskøbing - som både er stedet for deres ret store produktion og stedet,
hvor de sælger deres kunst.
De to kunstnere maler meget forskelligt, men begge har de glæden ved stærke farver og modet til at bruge dem i malerier, der er levende,
uendelige fortællinger. I malerierne kan man nemlig til stadighed finde nye detaljer og nye glimt at forundres over.
Se mere på www.kunsthunden.dk
APRIL

”Det digitale foto, en hobby for alle”
Foredrag v/ Bjørn Nielsen på STUBBEKØBING BIBLIOTEK
TIRSDAG DEN 17. APRIL KL. 19.00
Bjørn Nielsen har digitalfotografering som en hobby og
er selvlært. Hans foredrag henvender sig til alle, som har interesse i fotografering, og som kunne ønske sig
lidt mere grundlæggende viden om emnet. Man behøver ikke have forudgående kendskab til fotografering.
Rigtig mange mennesker har i dag digitalkamera,
men kender ofte ikke til den optimale udnyttelse
af kameraets mange funktioner, og hvor let det egentligt er at redigere fotos. En let redigering af et foto kan ændre det fra et mindre godt til et næsten perfekt.
FRI ENTRÉ
Billetter kan afhentes på Stubbekøbing Bibliotek eller bestilles på telefon 5473 1675 fra mandag den 2. april kl. 14.00. Foredraget gennemføres kun, hvis der er nok tilmeldinger.

BOGSNAK om gode læseoplevelser
ONSDAG DEN 11. APRIL KL. 14.00 - 15.30
på SAKSKØBING BIBLIOTEK
Kom til en hyggelig og afslappet eftermiddag i bøgernes
tegn. Savner du ny inspiration, så mød op og få læsetips
om gode voksenbøger - romaner, krimier eller andet. Hvis du har lyst, er du også meget velkommen til at give dine anbefalinger videre.
Biblioteket byder på kaffe, te og kage.
FRI ENTRÉ
Billetter kan afhentes på Sakskøbing Bibliotek eller
bestilles på telefon 5473 1720 fra torsdag den 15. marts
kl. 14.00.

Malerier af Kamilla Kristensen på NYSTED BIBLIOTEK
Kamilla er 21 år og opvokset på landet med masser af dyr omkring sig. Hun har altid været meget kreativ, men specielt de sidste 5 år har kreativiteten blomstret.
Kamilla har mest arbejdet med at lave figurer i papmache og i ler, især heste og fabeldyr, men hun maler og tegner også.

Malerier af Bodil Brunsgaard
på SAKSKØBING BIBLIOTEK 16. APRIL - 31. MAJ 2012
Bodil Brunsgaard er uddannet lærer med linjefag i formning og håndarbejde, og hun har deltaget i et utal af kurser med dygtige og anerkendte kunstnere.
Natur, abstraktioner og symbolverdenen har hendes interesse, men det foretrukne emne er mennesket, dets bevægelse, udstråling og portræt.
Bodil Brunsgaards store passion er at skabe billeder med positive og glade tanker og frembringe samspil mellem fantasi, indtryk og stemning.

pÅ STUBBEKØBING BIBLIOTEK
Det digitale foto som hobby” af Bjørn Nielsen
Digital fotografering er en hobby, som mange mennesker i dag beskæftiger sig med. Digitalfoto og især redigeringen giver mange flotte og spændende fotos. Det er snart en fjern fortid, at få sine fotos fremkaldt hos fotohandleren.
Bjørn Nielsens fotoudstilling omfatter et udvalg af de digitale
foto, som han har taget gennem de seneste 10 år. Motiverne er især
lokale by- og havnemotiver samt fotos fra nogle
udenlandsrejser, hvor motiverne er kendte, og som
mange vil kunne nikke genkendende til.
Motiverne ændrer sig hele tiden på grund af årstiderne
og det evigt foranderlige lys døgnet rundt, så hvert foto er samtidig et ”nyt” foto.
MAJ

Kunst af elever fra Nysted Skole
Udstilling på NYSTED BIBLIOTEK
Elever fra Nysted skoles 0. - 5. årgang udstiller spændende kunst for enhver smag - med det overordnede tema ”Mennesket”

Malerier af Brenda Sandilands
på STUBBEKØBING BIBLIOTEK
Den engelske kunstner med det mangesidede talent holder ofte en lang sommer i Stubbekøbing. Hun udstiller denne gang billeder i olie, akryl, tekstil og collage.
En særlig fascination er solsikken. Hele udstillingen kan opleves som en fortælling om livets cyklus.
JUNI

Malerier af Santiago Orquin
på NYSTED BIBLIOTEK
Argentina er Santiago Orquins hjemland, men han har været bosat i Danmark med sin familie siden 1974.
Hans interesser fordeler sig i 3 retninger: Rejser, tango og maling. Både i tangoen og på rejserne finder Santiago inspiration som fortælles videre i de farverige malerier.
Se mere på: www.santomalerier.dk

FOTOUDSTILLING: ”Solens år” af Freya Anduin
på SAKSKØBING BIBLIOTEK
Freya Anduins stuevinduer i Lille Musse vender mod øst, og hun kan sidde i sofaen og se solen stå op. Det har inspireret til en serie af fotos – solens år. Morgener har en særlig stemning, uanset om solen står som en glødende
kugle på horisonten eller er kommet så langt op, at den
spreder lys over mosekonens bryg eller glimter i edderkoppens spind.
Midt i naturen er årets åndedrag meningsfuldt og alleårstider smukke.

Malerier af Anette Hansen
på STUBBEKØBING BIBLIOTEK
Både som menneske og kunstner rækker Anette Hansen ud mod det gode og lyse i livet. Vejen gennem livet kan også være barsk og grum, men et positivt livssyn, humor og smil hjælper sammen med troen på, at der findes en udvej.
Anettes lille galleri i Orehoved danner rammen om hendes kunst.
JULI

Malerier af Anne Vibeke Plenge
på NYSTED BIBLIOTEK
Anne Vibeke Plenge er født og opvokset i Nysted, og glæder sig til at udstille i byen der for hende rummer så mange gode oplevelser og minder. Voksenlivet har disket op med drømme, relationer, glæde og sorg: Noget ”på tværs” - noget ”smurt i smør”.
Alt sammen inspirationskilder til billederne. ”Jeg maler som amatør, og er som sådan kun forpligtet af glæden ved at male”, udtrykker Anne Vibeke det.

Malerier af Jette Hartmann
på SAKSKØBING BIBLIOTEK 1. JULI – 13. AUGUST 2012
Jette Hartmann, der er selvlært billedmager, har i mange år undervist i akvarel og akrylmaleri. Selv maler hun gerne abstrakt, hvor hun ofte bruger en blanding af collage, olie og akrylmaling.
Jette Hartmann, der bor i Sakskøbing, er stærkt inspireret af de stærke og klare farver i Grækenland, hvor hun opholder sig en del af året.
Jette Hartmann er medlem af kunstnergrupperne GAIA og Ravnen.
AUGUST

Åbne Atelierdøre
STUBBEKØBING BIBLIOTEK
Åbne Atelierdøre Nordfalster har til formål at vise de lokale kunstneres og kunsthåndværkeres kreative aktiviteter.
Hvert år i august åbner kunstneren døren til atelieret for publikum i en hel weekend. Som en særlig præsentation viser hver deltager et arbejde på bibliotekets sommerudstilling i juli-august.
